fbpx
Annonce

Både Lenglet og Umtiti er klar til El Clásico

FCBARCELONA.DK - 23.02.20

© Getty Images
// Umtiti // Eibar

Både Samuel Umtiti og Clement Lenglet kom gennem opgøret mod Eibar uden advarsler og dermed står de begge til Quique Setiéns disposition til næste weekends topbrag mod Real Madrid.

Umtiti og Lenglet havde inden opgøret mod Eibar samlet sig hver fire gule kort og dermed ville en advarsel i opgøret mod Eibar, automatisk betyde karantæne til El Clásico næste søndag aften i Madrid.

Det fik dog ikke Quique Setién til at holde de to franskmænd udenfor i gårsdagens hjemmekamp. Lenglet var med i startopstillingen og spillede samtlige 90 minutter, mens Umtiti kom på banen midt i anden halvleg, hvor han afløste Piqué.

Netop udskiftningen af Piqué undrede mange, for her havde det nok givet mere mening, at spare Lenglet, så han med garanti kunne spille El Clásico. Setién prioriterede i stedet at spare Piqué de sidste 22 minutter, så han kan samle kræfter til tirsdagens Champions League kamp mod Napoli.

Dermed sluttede Barca kampen med Umtiti og Lenglet på banen samtidig og dermed var der en reel risiko for, at de begge kunne fået gule kort, hvilket ville være nærmest ville være katastrofalt op til El Clásico.

De spillede dog begge disciplineret og kom gennem kampen uden at komme i dommerens bog, noget som Quique Setién helt sikkert sætter stor pris på.

.:FORSIDE:.