B-holds træner: 'Aleñá er for stor til B-holdet'

FCBARCELONA.DK - 08.11.18

Carles Aleñá var med i truppen tirsdag mod Inter, hvor han dog ikke kom på banen. For B-holdets træner, Javier Garcia Pimienta, er udtagelsen et tegn på, at Aleñás tid på B-holdet er slut.

Aleñá indledte sæsonen med at være skadet og for genfinde formen, blev han også indskrevet som B-holdsspiller, så han kunne få spilletid hos dem.

Derfor har sæsonen udelukkende budt på kampe hos Barcas næstbedste mandskab, lige indtil i onsdags, hvor Aleñá kom på banen i pokalkampen mod Cultural Leonesa. Her var Valverde godt tilfreds med indsatsen og belønningen kom i form af en udtagelse til kampen mod Rayo og senere en plads på bænken mod Inter.

Den udtagelse ser B-holdstræner Pimiento som et klart signal om, at Aleñá er fortid på B-holdet og det har han det fint med. 'Vores primære mål er at udvikle spillere og det lykkes vi med, så jeg kan kun være tilfreds. Jeg er helt på det rene med, at Aleñá var blevet for stor til B-holdet' kommer det fra ham.

'Hvis han senere får brug for spilletid, er vi klar til at hjælpe ham, men han tilhører Barcas førstehold. Han blev udtaget fordi han fortjente det. Vi håber ikke han vender tilbage til B-holdet, for det vil betyde, at han får jævnlig med spilletid på førsteholdet' afslutter Pimienta.

Den 20-årige Aleñá betragtes som et af klubbes største talenter og der er næppe tvivl om, at Valverde vil give ham chancen i løbet af sæsonen. Konkurrencen om pladserne på den offensive midtbane er dog benhård, så den unge catalaner må indstille sig på en reserverolle i hans første sæson med klubbens bedste mandskab.

.:FORSIDE:.