B-holdets træner García Pimienta er blevet fyret

FCBARCELONA.DK - 11.06.21

© Getty Images

I dag meldte Barca uventet ud, at man har besluttet at sige farvel og tak til B-holdets træner Garciá Pimienta, der har været træner i klubben gennem mange år. Årsagen er den missede oprykning to år i træk.

B-holdets træner García Pimienta er respekteret i klubben for sine præstationer i en årrække, først for de forskellige ungdomshold i La Masia og senere for B-holdet. Han har gjort det så godt, at han sågar har været nævnt som en kandidat til at træne førsteholdet.

Alligevel har det været en skuffelse, at det ikke er lykkes at rykke op i 2. division A med B-holdet. I sidste sæson glippede det i selve oprykningsfinalen og i denne sæson var det i semifinalen.

Det menes at være årsagen til, Barca nu har fyret Garciá Pimienta. I deres udmelding takker de ham for indsatsen og ønsker han held og lykke i fremtiden. Klubben ønsker nye impulser på det næstbedste hold og nu går jagten ind på en afløser.

García Pimienta kommer næppe til at stå uden job særlig længe. Der er med garanti en række klubber der står klar med tilbud til den erfarne træner, der startede som træner i La Masia i 2006.

.:FORSIDE:.