fbpx
Annonce

Avis: Xavi vil have Messi tilbage til næste sommer

FCBARCELONA.DK - 25.07.22

// Lionel Messi

Venter der et sensationelt comeback til Messi i Barca? Der er forlydeder om, at Xavi har bedt klubbens sportslige ledelse hente Messi tilbage til næste sommer, når argentinerens kontrakt med PSG udløber.

Måske Lionel alligevel ikke har spillet sin sidste kamp i Barca-trøjen, i hvert fald ikke hvis det står til Xavi. Hans ønske er at Messi får en sidste periode i den klub han spillede for siden han var 13 år.

Artiklen fortsætter under annoncen


Xavis ønske er både begrundet i det sportslige, for Barca-træneren er overbevist om, at Messi er i stand til at løfte holdets niveau. Derudover mener Xavi at Messi fortjener at lægge støvlerne på hylden i Barca.

Det er et år siden at en grædende Messi sagde farvel til Barca. Han tilbød at forlænge til halv løn, men klubbens økonomi var så elendig, at det ikke kunne lade sig gøre. Derfor tog Messi imod et tilbud fra PSG og tegnede en 2-årig kontrakt.

Den udløber til sommer, hvor Messi altså kan forlade den franske klub på fri transfer. På det tidspunkt vil han være fyldt 36 år, men Xavi mener altså at han stadig har noget at byde på.

Messi og Xavi er nære venner og der spekuleres i, at de to allerede har drøftet det mulige comeback. Xavi ville næppe bede klubbens ledelse gøre en indsats hvis han vidste på forhånd, at Messi ville afvise at komme tilbage.

Der er dog nogle skår der skal klinkes, for forholdet mellem præsident Laporta og Messi har været anstrengt siden bruddet i august måned sidste år. Messi har med garanti følt sig dårligt behandlet af præsidenten, for alt tegnede til en forlængelse, da Barca pludselig meldte ud, at klubben ikke havde råd.

.:FORSIDE:.