fbpx
Annonce

Xavi har fortsat stor tiltro til Ferran Torres

Peter Vyff - 08.02.23

// Ferran Torres

Ferran Torres har haft det svært i den igangværende sæson, hvor han i øjeblikket befinder sig langt fra startopstillingen. Barca-træneren Xavi tror dog fortsat på angriberen, som han ønsker at hjælpe hurtigt tilbage i form.

Barca hentede i starten af sidste år Ferran Torres hos Manchester City for hele 55 mio. euro. Spanieren fik en fin start på Barca-tilværelsen, hvor han med flere vigtige mål i forårssæsonen, hvor han med til at hjælpe holdet til en andenplads i La Liga.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det er dog gået noget nedad bakke for den tidligere Valencia-spiller, som i denne sæson har haft svært ved at bide sig fast i startopstillingen. Det betyder også at Torres i øjeblikket er Xavis femtevalg i front, hvor spillere som Robert Lewandowski, Ousmane Dembélé, Raphinha og Ansu Fati står foran ham i køen til spilletid.

Spanieren har fået endnu længere til spilminutter på det seneste, da Xavi i flere kampe har benyttet sig af Gavi ude på fløjen. Cheftræneren skulle dog ifølge avisen Sport stadig have fuld tiltro til Torres, som han håber på at kunne hjælpe tilbage i form i de kommende uger.

Barca-træneren har bevidst haft fokus på at få Raphinha og Franck Kessié til at fungere på holdet, og nu hvor de har forhøjet deres niveau, så skulle Xavi nu have fuld fokus på Torres. Spanieren har dog ikke spillet regelmæssigt siden VM-slutrunden, hvilket også har været tydeligt i hans spil, når han er kommet ind fra bænken.

Xavi har dog eftersigende en plan for at få landsholdsangriberen til at genfinde sin form, og det handler angiveligt i høj grad om at få pumpet noget selvtillid ind i Torres. Forhåbentlig lykkes det snart, hvilket også vil få spekulationerne om et sommerskifte til at stoppe.



.:FORSIDE:.