fbpx
Annonce

Avis: Xavi har bedt ledelsen forlænge med Busquets

FCBARCELONA.DK - 26.11.22

// Sergio Busquets // Xavi

Meget tyder på at Sergio Busquets kan være i gang med sin sidste sæson hos Barca, men måske der er en overraskende udvikling på vej. Xavi har angiveligt bedt klubbens ledelse arbejde på en forlængelse.

Busquets har i mange år været fundamental for Barcas spil, men den 34-årige spiller ser ud til at forlade klubben til sommer, for istedet at trappe karrieren lidt ned med et skifte til Inter Miami i den amerikanske MLS liga.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Derfor har Barca længe været på jagt efter en afløser, men den opgave ser ikke ud til at blive let at løse. Økonomien sætter sine begrænsninger og det kan bliver svært at finde en kvalificeret afløser, der straks kan erstatte catalaneren.

Derfor vurderer Xavi, at man skal forsøge at overbevise Busquets om, at han skal tage et år mere i klubben. Det skriver avisen Sport. På den måde får man mere ro til at finde en afløser og samtidig kan Busquets fortsætte med at hjælpe holdet.

Xavi skulle angiveligt have bedt klubbens sportslige ledelse tage de første sonderinger med Busquets repræsentant, mens hovedpersonen selv er i Qatar med det spanske landshold.

Det er en kendsgerning, at Busquets kontrakt udløber til sommer, og at han dermed kan forthandle frit med andre klubber fra januar. Xavis håb skulle være, at man kan stoppe Busquets i at rejse til USA og at man når at overbevise han inden januar, eller i det mindste, at han udskyder sin beslutning til sæsonen er slut.



.:FORSIDE:.