fbpx
Annonce

Avis: Willian håber at skifte til Barca på fri transfer

Rune Stentoft Arlbjørn - 20.11.19

© Getty Images
// Willian

I de to seneste sommer-transfervinduer har Barca forsøgt at hente den brasilianske kantspiller Willian. Ingen af gangene lykkedes det, men næste sommer kan handlen måske blive en realitet.

Det vil være en drøm for 31-årige Willian at kunne trække i Barca-trøjen. Ifølge den catalanske avis Mundo Deportivo håber Willian, at den drøm går i opfyldelse, når sommerens transfervindue åbner den 1. juli 2020.

Her vil hans kontrakt med Chelsea være udløbet, så han kan skifte til Barca på en fri transfer. Det vil være en stor fordel for Barca, da de dermed ikke skal af med en krone for Willian. Netop prisen på ham har før forhindret et skifte til det catalanske.

Det var rygtet, at Chelsea i sommeren 2018 krævede 80 mio. euro for Willian, men det ville Barca ikke betale i sin tid - de bød 60 mio. euro. I mellemtiden forsøger Chelsea at forlænge kontrakten med brasilianeren og har tilbudt ham en forlængelse på to år med en option på et år ydereligere.

Willian har dog ikke travlt med at forlænge med Chelsea, da han stadig håber et skifte til Barca kan lade sig gøre. Næste sommer virker som en oplagt mulighed.

.:FORSIDE:.