fbpx
Annonce

Avis: Wijnaldum ønsker at fortsætte i Liverpool

Magnus Wind - 15.09.20

// Wijnaldum


Et af Barcas transfermål i dette transfervindue, Georginio Wijnaldum, åbner nu op for muligheden for at forlænge sin kontrakt med Liverpool. Midtbanespilleren har ellers været rygtet kraftigt til Barca. 

Ronald Koeman ønsker sig nye spillere til midtbanen og her skulle hollænderen være meget interesseret i at få fingrene i sin landsmand Georginio Wijnaldum. Barca-træneren ser Wijnaldum som den ideelle spiller, til at færdiggøre catalanernes midtbane. De to kender hinanden særdeles godt fra deres fælles tid på det hollandske landshold, hvor Koeman var træner, før han kom til Barca. 

Nu ser det dog ud til, at Wijnaldum muligvis ender med at forlænge sin kontrakt med Liverpool. Den engelske avis Daily Star skriver nemlig, at midtbanespilleren nu åbner op for muligheden for at fortsætte hos de forsvarende engelske mestre. Wijnaldum skal eftersigende holde et møde med Liverpools træner Jürgen Klopp på onsdag, hvor de to skal diskutere hollænderens fremtid i den engelske klub. 

Med kontraktudløb efter denne sæson, afhænger Wijnaldums eventuelle skifte til Barca af onsdagens møde.

.:FORSIDE:.