fbpx

Avis: Vitor Roque har interesse fra Saudi-Arabien

Markus Johannessen - 17.07.24

 


Situationen med Vitor Roque er fortsat kompleks for Barcas ledelse, men det tyder på at klubben er tilbage til udgangspunktet om at finde en ny destination til brasilianeren. Nu er der angiveligt interesse fra Saudi-Arabien. 

Oprindeligt var catalanernes plan at udleje Vitor Roque, helst i LaLiga, så angriberen kunne modnes i europæisk fodbold, før han for alvor blev integreret i Barcas trup. Det var brasilianeren og hans repræsentant dog ikke interesserede i, da de foretrak en direkte transfer, hvis den 19-årige offensiv allerede skulle forlade den catalanske hovedstad efter blot et halvt år.

Barcas ledelse var tøvende i forhold til at sælge den nyligt ankomne Vitor Roque, men nu melder avisen Sport, at klubben har besluttet, at brasilianeren skal videre inden udgangen af august, både af sportslige og økonomiske årsager.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Et salg ville være godt for at kunne foretage nye køb og en af sommerens store overraskelser på transfermarkedet kan muligvis komme via Vitor Roque. Der har dog endnu ikke været et tilbud, som har overbevist både Barca og Vitor Roque. 

Portugisiske Porto har været den mest insisterende klub, der i længere tid har forsøgt at erhverve brasilianerens underskrift, og italienske Lazio har også forhørt sig, men derudover har interessen været begrænset. 

Nu melder avisen Sport dog, at der netop er kommet interesse fra Mellemøsten. Flere repræsentanter fra Saudi Pro League har angiveligt henvendt sig til Barca for at forhøre sig om Vitor Roques situation i klubben, hvilket har fanget ledelsens interesse. 

Den 19-årige angribers mangel på spilletid sidste sæson har nemlig gjort hans markedsværdi kompliceret, men det problem ser ud til at kunne blive løst med de markante saudiarabiske økonomiske midler. 

Den catalanske avis Sport, har ikke haft adgang til de reelle tal i de tilbud, som Barca har modtaget fra Saudi-Arabien, men bekræfter at klubben vil gennemføre handlen, hvis Vitor Roque også godkender. Barca er efter sigende blevet tilbudt en sum, der ikke blot betaler klubbens investering i angriberen tilbage, men også skaber en god fortjeneste. Det kan blandt andet blive en af nøglerne til at indskrive Nico Williams, hvis han kommer til Barca denne sommer.

roque53F

// Vitor Roque
.:FORSIDE:.