fbpx
Annonce

Avis: Valencia har svært ved at holde på Blanco

Rune Stentoft Arlbjørn - 08.04.21

// Fabio Blanco

I de seneste uger har vi hørt om Barcas interesse for det 17-årige stortalent Fabio Blanco, som spiller for Valencias ynglinge hold. Nu går de seneste meldinger på, at Valencia har svært ved at forlænge med den unge juvel.

Valencia vil forståeligt nok gerne holde på deres meget lovende unge spiller Fabio Blanco, som har kontraktudløb med klubben til juni, men ved det seneste møde mellem parterne tirsdag var de meget langt fra at blive enige om en ny kontrakt.

Det er den catalanske avis Sport, som skriver, at Valencia har svært ved at holde på Blanco. Det stiller Barca meget bedre i kampen om spilleren med de store offensive kvaliteter. Catalanerne vil gerne have fingrene i Blanco til sommer.

Barcas plan er at hente Blanco på en fri transfer fra den 1. juli og derefter udleje ham til en anden klub i en af de bedste ligaer i Europa, hvor han så kan få spilletid det pågælende førstehold i et års tid, for så at vende tilbage til førsteholdet i Barca senere.

Som holdet er lige nu i den catalanske storbklub vurderer Barca ikke, at der er plads til Blanco i førsteholdstruppen i næste sæson. Derfor vil Barca hellere leje ham ud, så han kan få spilletid på højeste niveau hos en anden klub end, at han skal spille for B-holdet i Barca.

Så er spørgsmålet bare om Fabio Blanco er interesseret i sådan en løsning. Der er også stor interesse fra Real Madrid og Bayern München samt andre store europæiske klubber. Hvis de kan friste ham med et bedre tilbud, så vælger han måske Barca fra.

.:FORSIDE:.