Avis: Valencia i Barcelona for at lukke Rodrigo-handel

FCBARCELONA.DK - 27.01.20

© Getty Images

I følge avisen El Mundo Deportivo, er Valencias præsident Anil Murthy tager til Barcelona, hvor der angiveligt forhandles om Rodrigo Moreno. Der spekuleres i, at en Barca-spiller bliver en del af handlen.

Rodrigo er indiskutabelt på blokken hos Barca her i januars transfervindue og der arbejdes intenst med at få en aftale på plads senest fredag, hvor vinduet lukker for denne gang.

Der er ikke tid til de lange forhandlinger og derfor har Valencia sendt sin præsident til Barcelona, for at få afklaret, om man kan nå til enighed. Barca er presset på tiden, for bliver man ikke enige, bliver det svært at nå at hente et alternativ.

Angiveligt skulle Murthy være taget til Barcelona med en liste på spillere, som han gerne vil have inkluderet i en handel. Her taler El Mundo Deportivo om Moussa Wague, Monchu eller Abel Ruiz.

Med Murthy i Barcelona er der lagt op til en snarlig afklaring på Rodrigos fremtid.

.:FORSIDE:.