fbpx
Annonce

Avis: United har påbegyndt lønsnak med De Jong

Peter Vyff - 28.06.22

// Frenkie de Jong

Der sker eftersigende fremskridt i forhandlingerne om Frenkie de Jong. Manchester United skulle angiveligt føle sig så sikre på handlen med Barca, at de nu har påbegyndt kontraktforhandlingerne med midtbanespilleren.

Manchester United er helt åbenlyst interesseret i Frenkie de Jong, som tydeligt fremstår som cheftræneren Erik ten Hags øverste transfermål. Det er endnu ikke lykkedes at blive enige med Barca om hollænderens købspris. United skulle dog eftersigende føle sig ganske sikre på at handlen nok skal komme i hus.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ledelsen fra Old Trafford har ifølge avisen Sport sendt et tilbud afsted til Camp Nou på hele 85 millioner euro for Frenkie de Jong. United skulle eftersigende føle sig overbevist om, at det er nok til at overtale Barca til at give slip på hollænderen, og derfor har de nu angiveligt taget hul på lønforhandlingerne med landsholdsspilleren.

Frenkie de Jong har allerede en lukrativ lønpakke hos Barca, hvilket også er et af argumenterne for at man skal lade ham skifte klub. Manchester United skal derfor tilbyde hollænderen en stor lønstigning hvis et skifte skal blive aktuelt, da 'De Røde Djævle' heller ikke deltager i næste års Champions League.

Men hvis et skifte skal blive en realitet, så skal Barca først og fremmest acceptere Manchester Uniteds tilbud. Ledelsen har endnu ikke været særligt aktive på transfermarkedet, samtidig med at det ikke er lykkedes at sælge nogle førsteholdsspillere endnu. Barca kan derfor blive nødsaget til at tage imod tilbuddet, da salget kan være den eneste løsning, hvorpå holdets kan forstærkes og nyindkøb som Andreas Christensen, Franck Kessié og topmålet Robert Lewandowski kan registreres i truppen.

.:FORSIDE:.