fbpx

Avis: Umtiti starter måske inde mod Granada mandag

Rune Stentoft Arlbjørn - 18.09.21

© Getty Images
// Umtiti

Samuel Umtiti nægtede at forlade Barca i sommerens transfervindue. Derfor er den franske forsvarsspiller stadig at finde i klubben. På mandag skal Barca en tur til Andalusien for at møde Granada. Her kan Umtiti være med fra start.

Ifølge den catalanske avis Mundo Deportivo kan Umtiti få en chance for at vise sig frem på ny for Koeman, da han angiveligt kan få en plads fra start i den sene mandagskamp. Koeman ventes at lave ændringer i startopstillingen efter nederlaget mod Bayern München.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Avisen skriver videre, at Umtiti endelig føler sig i super form igen efter nogle svære år. Han er opsat på komme tilbage til sit tidligere niveau og vise sit værd i Barca-trøjen igen. Det var derfor Umtiti nægtede at skifte klub i løbet af sommeren.

Koeman gjorde det klart i sommers, at han ikke havde nogle planer med Umtiti, men på et møde tog Laporta angiveligt en grædende Umtiti til nåde og lovede ham en ny chance i klubben. Den kan meget vel komme i mandagens kamp mod Granada.

.:FORSIDE:.