fbpx

Avis: Ter Stegen vil ikke strække sig for skifte

Peter Vyff - 16.12.25

 


Selvom Ter Stegen er ved at være ovenpå efter sin rygskade, er hans fremtid i Barca usikker. Catalanerne er klar til at lade ham rejse, men keeperen har angiveligt ingen intention om at hjælpe til med et skifte.

Marc-André ter Stegen er ved at være tilbage i fuld form, efter han i starten af sæsonen lod sig operere for en drilsk rygskade. Anførerens situation hos Barca har dog fortsat ikke ændret sig, hvor han ligu nu ligner holdets tredjevalg efter Joan García og Wojciech Szczesny.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Den tidligere Gladbach-spiller ser derfor ikke ud til at være en del af klubbens fremtidsplaner, og meget tyder således på et exit, når januars transfervindue åbner. Spekulationerne øges kraftigt af det faktum, at målmanden er presset til at finde en klub, hvor han kan spille regelmæssigt, taget den forestående VM-slutrunde i betragtning.

Det kan dog blive svært at finde en ny klub til tyskeren, da han ifølge avisen Mundo Deportivo ikke har tænkt sig at hjælpe til med et skifte. Ter Stegen har således ikke tænkt sig at strække sig, hverken med at give afkald på løn eller sin kontrakt, der løber frem til 2028.

Tyskerens holdning skyldes angiveligt, at han ikke føler, at han skylder klubben noget, da han mener sig uretfærdigt behandlet. Kaptajnen mener samtidig, at han har gjort alt for at støtte klubben i hårde tider, blandt andet ved at udskyde sin løn for at lette registreringen af nyindkøb.

Barca skylder af den årsag Ter Stegen en betydelig sum penge, der skal tilbagebetales over de næste tre år. Parterne står derfor i en svær situation, der synes svær at løse. Trods gnidninger mellem parterne håber man dog på at kunne finde en fælles løsning, måske allerede om et par uger, når transfervinduet åbner.

Løsningen kan blive en kortvarig lejekontrakt for resten af sæsonen, hvor en del af Ter Stegens løn dækkes og han får vigtig spilletid. Dermed udskydes problemet til sommer, hvor der vil være flere muligheder på spillermarkedet.

terstegen9F
© Getty Images

// Ter Stegen
.:FORSIDE:.