fbpx

Avis: Ter Stegen og Raphinha passer godt på Yamal

Søren Wennerwald - 18.03.25

// Ter Stegen // Raphinha // Lamine Yamal

Lamine Yamal har på rekordtid og i en alder af blot 17 år, fået status af superstjerne. Det lægger et ekstra pres på den uerfarne spiller og nu fortælles det, at Ter Stegen og Raphinha støtter ekstra op med hjælp og gode råd.

Der bliver passet rigtig godt på Lamine Yamal i Barcelona, for alle er klar over, at man står med et talent udover det sædvanlige. Den unge angriber har taget meget store skridt det seneste år og regnes allerede blandt verdens bedste spillere.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu fortæller avisen Sport, at Ter Stegen og Raphinha har påtaget sig en ekstra opgave i truppen, med at støtte den unge spiller. De er begge anførere og besidder stor erfaring fra den internationale fodboldverden. Den erfaring prøver de nu at give videre til teenageren.

Der tales om gode råd i konkrete situationer i livet som professionel og hvordan man agerer på og udenfor banen. Som 17-årig er det ikke nemt at være i en så professionel verden, der har hele verdens bevågenhed. Her kan Yamal altså støtte sig opad Ter Stegen og Raphinha.

Det er måske en af årsagerne til, at Lamine Yamal virker både moden og rolig. Presset går ham tilsyneladende ikke synderligt på og han bevarer glæden ved at være på banen. Det er en kæmpe fordel for ham, at han altid kan gå til en erfaren holdkammerat, der kun vil ham det bedste.

raphinha24F
© Getty Images

.:FORSIDE:.