fbpx
Annonce

Avis: Suárez overrasket over Barcas behandling

Magnus Wind - 15.09.20

© Getty Images
// Suárez

Efter det kom frem, at Ronald Koeman ikke ønsker at benytte Luis Suárez for den kommende sæson, har angriberen forsøgt at finde en ny klub. Suárez er dog overrasket over, hvordan klubben har behandlet ham. 

Der er ingen tvivl om, at Luis Suárez er i sin karrieres efterår, men det var alligevel en overraskelse, da Ronald Koeman fortalte angriberen, at der ikke længere var brug hans kvaliteter i Barca. Siden da har Suárez og hans agent forsøgt at finde en ny arbejdsgiver. Her er Juventus nævnt som den bedste mulighed, efter at Atlético Madrid eftersigende har opgivet at hente uruguayeren. 

Nu melder avisen Sport, at Suárez er overrasket over hvordan Barca har håndteret angriberens mulige afgang. Uruguayeren ønsker at få de penge, som han står til at tjene i det sidste år af sin kontrakt, men dette vil Barca angiveligt ikke gå med til. Klubben vil hellere finde en løsning, hvor Suárez opgiver dette krav. Ligesom man så, da Ivan Rakitic skiftede til Sevilla. Suárez mener angiveligt, at han fortjener mere respekt fra klubbens side, med tanke på de resultater han har opnået. Han er desuden den tredje mest scorende spiller i Barcas historie. 

Det er endnu usikkert hvad der sker og det hele kan også ende med, at Suárez bliver i Barca. Ifølge Sport, så kan angriberen risikere at ende på tribunen i hele sæsonen og ikke indgå i Koemans planer overhovedet.

.:FORSIDE:.