fbpx

Avis: Stor forskel på Nike og Pumas tilbud

Peter Vyff - 30.03.24

 


Barcas ledelse har tilsyneladende afbrudt samarbejdet med Nike, der siden 1998 har sponsoreret Barca. Det skyldes længere tids utilfredshed, samt at Puma har fremlagt et markant højere tilbud end amerikanernes.

Det kom som lidt af et chok, da Joan Laporta tidligere på året begyndte at ytre sig negativt om samarbejdet med Nike. Catalanerne har været sponsoreret af den amerikanske sportsvirksomhed i flere årtier, men Barcas økonomiske situation har gjort, at der er behov for større indtægter end tidligere.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Præsidenten fandt dog ret hurtigt ud af, at det ikke kunne lykkes at forhandle sig frem til en bedre aftale med Nike, og det så Puma som deres snit til at overtage trøjesponsoratet hos Barca. Tyskerne har ifølge flere medier fremsendt et særdeles fordelagtigt tilbud, der til trods for en dyr opsigelsesaftale med amerikanerne, stadig kan betale sig.

Det specifikke tilbud kunne avisen Mundo Deportivo forleden uddybe, og Puma skulle have tilbudt Barca en underskriftsbonus på 100 mio. euro, samt et årligt sponsorat på 100 mio. euro. Tyskernes tilbud indeholder også en ekstra bonus, der årligt kan give 20 mio. euro ekstra, hvis der sælges et specifikt antal trøjer.

Det er noget mere end de 42 mio. euro som Nike angiveligt betaler årligt på nuværende tidspunkt, og selvom aftalen også indeholder en bonus på 24 mio. euro, nærmer det slet ikke Pumas tilbud. Den store forskel er dermed til at få øje på, og man forstår godt, at ledelsen har gjort deres for at opsige samarbejdet.

Situationen er dog ikke afsluttet endnu, da Nike ønsker at fortsætte næste sæson, da de har gjort det klart overfor Barca, at de allerede har investeret stort i trøjeudviklingen. Ledelsen, anført af Laporta, har dog været meget tydelige omkring deres holdning til aftalen, og Puma ser ud til at være det bedste bud på en afløser.

puma1F

// Puma // Nike
.:FORSIDE:.