fbpx
Annonce

Avis: Sporting tager til Barcelona for at hente Trincão

Peter Vyff - 22.06.22

// Francisco Trincao

Det lader ikke til at Francisco Trincão har nogen fremtid på Camp Nou. Portugiseren arbejder derfor hårdt på at finde et nyt hold til næste sæson, og her skulle Sporting CP fra hjemlandet stå forrest i køen til hans underskrift.

Det længeventede transfervindue åbner snart, og udskiftningen forventes at blive markant på Camp Nou. Der skal hentes adskillige forstærkninger til, og det betyder at flere førsteholdsspillere må tage afsked med Barca i løbet af sommerferien.

Francisco Trincão har ikke haft det nemt på Camp Nou, hvor han kun nåede at spille en fuld sæson, inden han blev sendt til Wolverhampton på et lejeophold. Portugiseren fik hele 30 kampe for Wolves i sidste sæson, hvor han bidrog med tre mål undervejs. Det var dog ikke nok til at få Premier League-holdet til at beholde ham, på trods af en købsklausul på 30 millioner euro.

Artiklen fortsætter under annoncen


Portugiseren er derfor snart tilbage hos Barca, hvor han ingen fremtid har på Xavis mandskab. Der skal derfor findes et nyt hold til Trincão, og ifølge Mundo Deportivo står Sporting CP forrest i køen til hans underskrift. Portugisernes træner Rúben Amorim har tidligere arbejdet sammen med Trincão i deres tid hos Braga, og det skulle være en af de største årsager til deres favoritrolle.

Sporting ønsker angiveligt at hente Trincão på en lejeaftale med en købsoption, da de ingen intention har om at betale de 31 millioner euro, som Barca eftersigende kræver for fløjspilleren. Det skulle dog ikke være et problem, og ifølge Mundo Deportivo skulle parterne være i så fremskredne forhandliner, at Sporting snarligt taget til Camp Nou for at færdiggøre aftalen.

Trincão har også tidligere været meldt på vej til Sevilla og Valencia, men han ønsker angiveligt ikke at fortsætte i La Liga, og fortrækker i stedet en retur til hjemlandet Portugal.

 

.:FORSIDE:.