fbpx
Annonce

Avis: Sevilla øjner muligheden for at hente Lenglet

Allan Stefan - 07.05.22

// Clement Lenglet

Sevillas stjernepar i midterforsvaret, Jules Koundé og Diego Carlos, har muligvis spillet deres sidste sæson sammen. Derfor øjner Sevilla nu muligheden for at hente Clément Lenglet tilbage til den klub, hvor han for alvor fik sit gennembrud. 

Barca købte franskmanden tilbage i 2018 for 36 millioner euro, hvor han havde en godkendt første sæson med mange kampe og højt bundniveau. Siden da har skader, personlige fejl og mangel på kontinuerlig spilletid stoppet hans udvikling. Clément Lenglets rolle i Barca er også falmende efter Ronald Araújo og Eric Gracia er kommet til klubben, og Lenglet ligner nu fjerdevalget i et midterforsvar, der i flere år har været let for modstanderholdet at skabe chancer imod.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Flere gange har Clement Lenglets navn været sat i forbindelse med et skifte til Premier League, hvor både nyrige Newcastle og Champions League finalister fra 2019, Tottenham, angiveligt skulle have vist interesse for franskmanden. Men nu skulle hans gamle arbejdsgiver, Sevilla, også være interesseret i at hente den franske midterforsvar tilbage til den klub, hvor han slog sine folder fra 2016 til 2018, melder avisen Sport. Ifølge Sport mener Sevillas sportsdirektør Monchi, at Lenglet igen kan blive en vigtig spiller for klubben i Sydspanien, som han også var før han skrev under med Barca.

Barca skulle angiveligt være åbne for bud på midterforsvaren, da danske Andreas Christensen formentligt skal indlemmes i den catalanske trup fra næste sæsons start. Lenglets markedsværdi ligger på omkring 15 millioner euro og dét sammen med Lenglets lønpakke, er penge Barca-ledelsen skal bruge for at hente de mange planlagte nye navne til Xavis projekt før han kan reformere Barca.

.:FORSIDE:.