Setién håber på Dembélé i Champions League

Rune Stentoft Arlbjørn - 25.07.20

© FC Barcelona

Ousmane Dembélé har været ude med en lårskade siden februar måned og franskmanden kæmper fortsat for at komme tilbage, men Quique Setién håber at have kantspilleren klar til Champions League.

Da Ousmane Dembélé blev opereret i februar, blev han efterfølgende meldt ude i seks måneder. Han ventes derfor først klar i august og det passer lige med, at Champions League starter igen.

Den 8. august gælder det kampen mod Napoli i Champions League ottendedelsfinalen. Her håber Setién på at have Ousmane Dembélé med. Det skriver den catalanske avis El Mundo Deportivo.

Setién ved, at franskmanden i topform vil være en klar forstærkning af holdet, da han tilbyder fart og bredde til holdet. Han kan ryste modstandernes forsvar og det er lige hvad Barca står og mangler.

Hvis Dembélé ikke når at blive klar til kampen mod Napoli, så håber Setíen, at Dembélé kan nå at blive klar til en eventuel kvartfinale i Champions League, men først skal Barca gå videre mod Napoli.

644x70

.:FORSIDE:.