fbpx
Annonce

Avis: Sergiño Dest kommer til Barcelona mandag

FCBARCELONA.DK - 27.09.20

© Getty Images
// Dest

Den hollandske avis De Telegraf skriver i dag, at aftalen mellem Ajax og Barca omkring Sergiño Dest er 100% på pladss og at den hollandsk-amerikanske højre back kommer til Barcelona i morgen mandag.

Alt tyder efterhånden på, at det bliver den 19-årige Sergiño Dest der bliver Barcas næste signing. De Telegraf forsikrer i sin søndagsudgave om, at alt er forhandlet på plads mellem klubberne og at Dest kun mangler at få de sidste detaljer på plads med Barca.

Dest forventes til Barcelona mandag, hvor de sidste ting forventes forhandlet færdigt og herefter vil klubskiftet kunne meldes ud. Det bliver næppe noget problem at blive enig med Dest, for han har altid drømt om at spille for netop Barca.

Dest kommer til Barcelona som afløser for Nelson Semedo, der i sidste uge skiftede til Wolverhampton. Prisen for Dest er angiveligt 20 mio. euro, hvortil kommer en række variabler. Barca fik 30 mio. euro plus 10 mio. euro i variabler for Semedo.

Ifølge De Telegraf har Barca sikret sig spilleren i tæt kamp med Bayern München.

.:FORSIDE:.