Avis: Selv Neymar kan ikke få Dembélé væk

Rune Stentoft Arlbjørn - 18.07.19

Forleden bragte vi her på fcbarcelona.dk historien om, at Ousmane Dembélé ikke vil væk fra Barca, da han er fast besluttet på at triumfere i klubben. Nu tilføjer den tyske avis Bild nyt til den historie.

Der er ingen tvivl om, at Barca gerne vil have Neymar tilbage til den catalanske storklub denne sommer. Catalanerne undersøger lige nu deres muligheder, og arbejder i det skjulte på at bringe en handel i orden, da man ser Neymar som en klar forstærkning af holdet.

En af mulighederne for at bringe Neymar tilbage kan være at inkludere Dembélé i en handel med PSG, eller sælge franskmanden til fx Liverpool, Arsenal eller Bayern München. Men ender Neymar med at komme vil det angiveligt ikke få Dembélé til at søge videre i karrieren for tredje gang.

Den tyske sportsavis Bild tilføjer, at selv hvis Neymar kommer til klubben, så vil det slet ikke får Dembélé til at forlade klubben, snarere tværtimod. Den driblestærke angriber ser i stedet store muligheder for at blive endnu bedre sammen med brasilianeren.

.:FORSIDE:.