fbpx
Annonce

Avis: Sampaoli vil have Coutinho til Marseille

FCBARCELONA.DK - 11.06.21

// Philippe Coutinho


Meget tyder på at Philippe Coutinho snart er fortid i Barca og Premier League har længe lignet en mulig destination for ham. Nu er der imidlertid forlydender om, at Marseilles træner vil have fat på brasilianeren.

Olympique de Marseille ansatte den tidligere argentinske landstræner Jorge Sampaoli som træner tilbage i marts og han har fået til opgave, at bygge et slagkraftigt hold op til den nye sæson.

Flere brasilianske medier skriver samstemmende, at Sampaoi specifikt har bedt sin klub om at hente Coutinho denne sommer. Brasilianeren vurderes at blive en afgørende faktor i projektet med at spille med om mesterskabet i Ligue 1 og gøre det godt i Europa League den kommende sæson.

I Barcelona vil der være glæde over at komme af med Coutinho, der udover at have status som den dyreste spiller i klubbens historie, også er blandt de bedst lønnede i truppen. Disse fakta står i skærende kontrast til præstationerne fra brasilianeren, der det meste af tiden har været en skuffelse.

.:FORSIDE:.