fbpx

Avis: Sådan bliver Barcas sommerprogram i Asien

FCBARCELONA.DK - 10.05.25

 


Der har tidligere været forlydender om, at Barca denne sommer tager på træningsophold i Asien for at forberede næste sæson. Nu begynder programmet angiveligt at tage form med en kamp i Japan og to i Sydkorea.

Det er avisen Marca der fortæller om Barcas sommerprogram i Asien, efter at klubben de senere år har været på træningsophold i USA, hvor de har mødt andre euroæiske storhold. Til sommer afholdes klub-VM i USA hvor Barca ikke er med og derfor vælger man i stedet at tage til Asien.

fsalg255



Det sker angiveligt fra den 21. juli til den 4. august som en del af sæsonforberedelsen. Her er der planlagt en kamp i Japan og to i Sydkorea, uden at man kender navnene på modstanderne endnu.

Der er god økonomi i at tage til Asien, for Barca forventes at inkassere omkring 15 mio. euro for de tre kampe, hvilket vil være et godt beløb af få i klubkassen. Derudover kommer der indtægter fra merchandise og interessen for Barca i Asien er massiv, så her venter der også en pæn indtægt.

Da der ikke er nogle slutrunder for landshold denne sommer, udover Final Four i Nations League tidligt i juni, vil samtlige af Barcas spillere stå til Hansi Flicks rådighed når den nye sæson indledes. De tager således alle med til kampene i Asien.

gol9F
© Getty Images

// Asien
.:FORSIDE:.