Vitor Roque nåede aldrig at blive en succes hos Barca i den halve sæson, han nåede at tilbringe i klubben. Stortalentet blev derfor udlejet til Real Betis, og der er intet, der tyder på, at han nogensinde vender retur til Barca.
Ledelsen ser ud til at have taget sig en beslutning om at glemme alt om Vitor Roque, der ellers blev arbejdet hårdt på at få hentet til klubben for et års tid siden. Catalanerne betalte ellers 30 mio. euro for brasilianeren, og havde han fået succes hos Barca, kunne prisen have sneget sig op på mere end 60 mio. euro.
Artiklen fortsætter under annoncen
Det ser dog ikke ud til, at angriberne nogensinde får chancen for det, da han ifølge avisen Sport ikke har nogen udsigt til at vende tilbage til Barca. Ledelsen sendte ham i sommer på udlån til Real Betis, hvor han har gjort det udemærket med fem scoringer og én assist i 19 kampe i denne sæson.
Men ligemeget, hvordan Roque præsterer, har ledelsen tilsyneladende intet ønske om at få brasilianeren retur. Catalanerne håber istedet, at andaluserne udnytter deres købsklausul på 80% af angriberens rettigheder, der i de næste to sæsoner koster henholdsvis 25 og 27,5 mio. euro.
Det er penge, som ledelsen kan bruge på transfermarkedet til andre forstærkninger, såsom en kantspiller og en højre back. Barca skulle også have interesse i at finde en langsigtet afløser for Robert Lewandowski, der dog forventes at tage minimum en sæson mere.
Og som backup håber trænerstaben, at Ferran Torres eller Pau Víctor kan udvikle sig, og bruges som reserve på den centrale angrebsposition. Det er også grunden til, at der ikke er plads til Roque på holdet, og selvom han tidligere har erkendt, at det er hans store drøm at spille for Barca, lader det ikke til, at det længere er en mulighed for ham.
© Imago// Vitor Roque