fbpx
Annonce

Avis: Ronald Koeman befinder sig i Barcelona

Anders Lang Jensen - 02.07.20

© Getty Images
// Ronald Koeman

Sædet under Barca-træner Quique Setien bliver varmere og varmere for hver dag der går i øjeblikket. Men selvom det virker usandsynligt at Barca fyrer Setien allerede, befinder en interessant skikkelse sig i byen.

Rygterne har tidligere kørt markant omkring den hollandske landstræner Ronald Koeman som mulig fremtidig cheftræner på Camp Nou. Koeman har selv udtalt flere gange, at han først vil kunne tage over, når EM-slutrunden med Holland var ovre. Nu har corona udskudt turneringen til næste sommer.

Ifølge avisen Sport befinder Ronald Koeman sig netop nu i Barcelona, hvilket blot sætter yderligere skub i rygterne omkring en fyring af Quique Setien. Med den usikre situation for Setien, kan hollandske Koeman vise sig som løsningen. Normalt er det ikke et sjældent syn, at hollænderen er i byen, men under det nuværende kaos, skaber besøget spekulationer.

EM-slutrunden fyldte meget for den hollandske landstræner, som skulle være afviklet netop nu. I stedet er turneringen skubbet et år, hvilket måske kunne åbne for et comeback til Barca for Koeman i den resterende del af denne sæson.

Med EM udskudt til sommeren 2021, kan Ronald Koeman i hvert fald muligvis overvejes som en løsning på det brandvarme trænersæde under Quique Setien netop nu, som en midlertidig løsning.

.:FORSIDE:.