fbpx
Annonce

Avis: Rafinha nærmer sig Everton-skifte

Magnus Wind - 01.09.20

© FC Barcelona
// Rafinha

Rafinhas fremtid ligger angiveligt ikke hos Barca, så brasilianeren skal finde sig en ny arbejdsgiver. Nu melder avisen Liverpool Echo, at midtbanespilleren nærmer sig et skifte til Everton og Premier League, som han angiveligt foretrækker. 

Barca valgte i sidste sæson at udleje Rafinha til Celta de Vigo, da konkurrencen om midtbanepladserne i den catalanske klub var stor. Spansk/brasilianeren havde pænt med succes i den galisiske klub, som han hjalp til endnu en sæson i La Liga. Nu er Rafinha dog tilbage i Barca, men blot for en stund, da det forventes, at han snart finder sig en ny arbejdsgiver. 

Brasilianeren foretrækker eftersigende et skifte til Premier League og her skulle Everton være den mest seriøse bejler til at hente midtbanespilleren. Ifølge avisen Liverpool Echo er den engelske klub tæt på at nå til enighed med Barca omkring en handel. Rafinha har en frikøbsklausul på 16 mio. euro og catalanerne håber at få et beløb, der lægger tæt på denne pris. 

Flere italienske klubber er også blevet meldt interesseret i Rafinha, men det ser ud til, at midtbanespilleren ender i Premier League.

.:FORSIDE:.