fbpx
Annonce

Avis: Puma vil overtage Barcas trøje fra Nike

FCBARCELONA.DK - 09.06.21

// Trøjer // Puma // Nike


Barca har spillet med trøjer fra Nike lige siden 1998, men det håber Puma angiveligt at lave om på. I følge avisen ARA har det tyske tøjmærke en plan om at overtage den catalanske trøje i 2026.

Barcas trøje er en af de mest attraktive reklamepladser i sportens verden og derfor har Nike siden 1998 holdt godt fast i samarbejdet med den catalanske storklub.

Nike betaler mellem 105  og 155 mio. euro pr. sæson for at være klubbens tøjsponsor. Hvad den eksakte pris bliver hver sæson, afhænger af om der vindes titler. Den aktuelle kontrakt med Nike blev underskrevet i 2016 og den løber i 10 år til 2026.

Nu fortæller den catalanske avis ARA, at Puma drømmer om at overtage Barca-trøjen, når aftalen med Nike udløber i 2026. Tyskerne ser angiveligt en stor værdi i at levere tøj til catalanerne og lykkes det for dem at overbevise Barca, bliver der tale om en meget attraktiv aftale for catalanerne.

Uanset hvad, er det godt at Puma melder sig som interesseret, for det kan næsten ikke undgå at pressen prisen på sponsoratet op.

.:FORSIDE:.