Avis: PSG kræver 300 mio. euro for Neymar!

FCBARCELONA.DK - 20.06.19

© Getty Images

Hvis Barca har forhåbninger om at hente Neymar tilbage til Camp Nou, skal de have den helt store pengepung frem. I følge den franske avis Le Parisien, kræver PSG 300 mio. euro for angriberen.

I følge Le Parisien er der nu sat prisskilt på Neymar og det bliver tydeligvis ikke billigt at hente ham til Barca. 300 mio. euro, svarende til astronomiske 2,25 mia. kroner, er hvad der skal på bordet. Det vil gøre Neymar til den dyreste spiller nogensinde i historien.

Da PSG købte Neymar fri fra Barca for to år siden, betalte de 222 mio. euro. Nu mener de altså, at hans værdi er steget, selvom de fleste fodboldeksperter mener det modsatte.

Faktum er da også, at der ikke er nogle klubber der lægger 300 mio. euro for Neymar og det er PSG udmærket klar over. Derfor opfattes prisskiltet mere som et signal om, at man vil beholde brasilianeren.

Med det store prisskilt ligner det både svær og langtrukken affære at skulle vriste Neymar fri af PSG's greb.

.:FORSIDE:.