fbpx
Annonce

Avis: PSG forventer ikke, at Barca går efter Neymar

Rune Stentoft Arlbjørn - 24.07.20

© Getty Images
// Neymar

Den økonomiske situation i Barca gør det svært at hente Neymar tilbage denne sommer, som der ellers har været spekulationer omkring. Paris Saint-Germain forventer derfor ikke, at Barca vil gå efter brasilianeren denne sommer. 

Ifølge den franske avis Le Parisien, så er PSG overbevist om, at Neymar bliver hos dem denne sommer. De tror på, at Barca ikke har råd til at hente Neymar tilbage på grund af de konsekvenser corona-krisen har haft for catalanernes økonomi.

Avisen skriver endda, at PSG er optimistiske omkring, at Neymar vil blive i klubben i længere tid end til 2022, hvor hans kontrakt udløber. Franskmændende håber at forlænge brasilianerens kontrakt, så de binder ham til klubben til 2024.

Le Parisien melder, at planen er at beholde både Neymar og Kylian Mbabbe, som deres frontfigurer i deres nuværende projekt. Den samme avis hævder også, at Barca ikke har kontaktet PSG med henblik på at hente Neymar, netop på grund af deres økonomiske situation.

Det betyder, at PSG ikke er bekymret for endnu en lang sommer med transferspekulationer. Spændingerne mellem Neymar og den franske klub er lettet i de seneste måneder, og PSG vil altså have samba-helten til at underskrive en ny kontrakt med dem

Neymar vil vente og se hvordan det går PSG i Champions League. Efter nogle skuffende resultater i de seneste år, er der fornyet optimisme om de franske mestres chancer i denne sæson. Mens de fleste europæiske ligaer har kørt i juli, så blev den franske Lique 1 aflyst, da alt blev lukket i Frankrig.

.:FORSIDE:.