Avis: PSG forsøger at forhindre Kurzawa-skifte

Rune Stentoft Arlbjørn - 18.04.20

© Getty Images

I de seneste uger er PSG's Layvin Kurzawa blevet sat i forbindelse med et skifte til Barca, fordi hans kontrakt udløber til sommer. Det forestående skifte forsøger den franske klub nu at sætte en stopper for.

Kurzawa er klar til at forlade PSG efter flere sæsoner i den franske hovedstad. Den fransk-polske venstre back foretrækker at skifte til Barca, hvor han kan komme til at agere reserve for Jordi Alba. Det skifte kan dog nu være i fare.

Ifølge de seneste meldinger fra den catalanske avis Sport, forsøger PSG nu med deres sportsdirektør Leonardo i spidsen, at få forlænget kontrakten med Kurzawa i ellevte time. Det bringer nu det mulige skifte til Barca i fare, hvis det lykkedes at forlænge med ham.

Kurzawa foretrækker at finde nye græsgange denne sommer, så det er usandsynligt, at PSG lykkes med med forlænge med den 27-årige venstre back. Pilen peger mod Barca, men han er klar over, at Barca også kigger efter andre spillere.

.:FORSIDE:.