fbpx
Annonce

Avis: PSG vil have Dembélé i fransk storprojekt

Anders Lang Jensen - 25.05.20

© Getty Images
// Ousmane Dembélé

Tålmodigheden omkring Ousmane Dembélé er i Barca ved at være brugt op. Den offensive franskmand rykker tættere på et exit fra Camp Nou, og i hjemlandet lurer PSG angiveligt ret så meget på kantspilleren.

Der er efterhånden ingen tvivl om, at Barca med et eventuelt kommende salg af Ousmane Dembélé vil lide et væsentligt økonomisk tab. Da franskmanden blev hentet i tyske Dortmund, kostede han i omegnen af 125 millioner euro. En markedsværdi der i dag er en ganske anden. I går var der forlydender om, at Barca er klar til at sælge for 42 mio. euro.

Det får den franske hovedstadsklub Paris Saint-Germain til at tilnærme sig Ousmane Dembélé. Ifølge avisen Sport arbejder Paris Saint-Germain på at skabe en større stamme i truppen bestående af franske profiler. Et projekt som Ousmane Dembélé angiveligt skal spille en hovedrolle i.

Det kan, ifølge avisen, få en afgørende rolle omkring Barcas transfermæssige chancer for at hente brasilianske Neymar tilbage til det catalanske. Paris Saint-Germain vil med et fransk projekt overbevise Kylian Mbappé om at blive i Paris, mens Neymars situation vil udfordres. Det kan ændre Barcas ellers hidtidige spinkle chance for at kunne lave en Neymar-aftale med PSG.

.:FORSIDE:.