fbpx
Annonce

Avis: Pedri vil hjælpe Barca i hans forlængelse

Anders Lang Jensen - 20.09.21

// Ansu Fati // Pedri

Barcas to unge stjerneskud i Pedri og Ansu Fati står foran kontraktforlængelser med Barca i den nærmeste fremtid. Forhandlingerne med Fatis agent Jorge Mendes er komplicerede, mens det ser anderledes ud med Pedri.

Efter sommerens transfervindue nu endegyldigt er lukket og slukket, kan ledelsen kigge fuldt fokuseret frem mod specielt forlængelserne af Pedri og Ansu Fati. Begge forlængelser forventes at komme i hus, men alligevel er der stor forskel på stortalenternes forhandlinger med klubben.

Artiklen fortsætter under annoncen


Hvor Ansu Fati sammen med superagenten Jorge Mendes bruger andre klubbers interesse og forskellige klausuler i den nuværende kontrakt som argumentation, skulle Pedris situation være en anden.

Ifølge avisen Mundo Deportivo har Pedri i sinde at være åben for de ting, Barca kommer med og med forståelse for, at klubben rent økonomisk ikke kan give de samme vilkår, som andre topklubber, der uden tvivl gerne vil hente Pedri.

Grundet klubbens økonomiske situation er ledelsen meget åbne overfor spillerne omkring, at økonomien ikke er, hvad den tidligere har været. Ifølge avisen ønsker Pedri blot at forlænge med Barca hurtigst muligt og ved at imødekomme de forhold, som Barca vil give.

De to spillere underskrev deres sidste kontrakt som 16-årige, hvor Barca på papiret har option på at lægge to sæsoner mere på. Den klausul udfordrer specielt Ansu Fatis lejr grundet hans status som førsteholdsspillere nu.

.:FORSIDE:.