fbpx
Annonce

Avis: Pedri, Piqué og Luuk kan spille mod Bayern

Rune Stentoft Arlbjørn - 09.09.21

// Gerard Piqué // Sevilla // Pedri // Luuk de Jong


Efter kampen mod Sevilla definitivt er blevet udsat, hedder næste opgave Bayern Mücnhen i Champions League. Her kan Pedri og Piqué måske spille, mens Luuk de Jong kan få sin debut i de blå og røde farver.

Mandag vendte Pedri tilbage til træningen efter, at have haft to ugers ferie. Han vil ifølge den catalanske avis Sport meget gerne spille mod Bayern på tirsdag. Piqué kan måske også komme i aktion mod tyskerne. Han deltog delvist i træningen mandag og tirsdag.

I forhold til Piqué har det været forventningen, at han vil være klar igen efter landskampspausen efter, at han måtte udgå i Bilbao med en lægskade. Det er stadig usikkert om catalaneren bliver helt klar til tirsdagens brag, men ifølge Sport kan Piqué godt være med.

Den nye Barca-angriber, Luuk de Jong, som er udlejet fra Sevilla til Barca for hele sæsonen, kan også komme i spil til opgøret på Camp Nou. Kommer hollænderen i aktion for Barca i den kamp vil det være hans debut for catalanerne.

Luuk de Jong kan meget vel gå hen og starte inde, da Martin Braithwaite stadig ikke er meldt klar efter sin skade. Dertil har Barca skilt sig af med Griezmann, mens Dembélé, Fati og Agüero er ude. Det er dermed ikke usandsynligt, at den 31-årige schweizisk-fødte angriber starter inde i sin debut for Barca.

.:FORSIDE:.