fbpx
Annonce

Avis: Nico har flere tilbud at vælge mellem

Anders Lang Jensen - 14.05.22

// Nico González

Barcas 20-årige midtbanetalent Nico González har været én af de unge La Masia-spillere, der har oplevet et gennembrud på førsteholdet denne sæson. Spilletiden er dog ikke tårnhøj og fremtiden er ikke afklaret.

Efter at have fået sin debut for førsteholdet tidligere på sæsonen under Ronald Koeman, har Nico González sidenhen optrådt 37 gange for Barca-mandskabet. Han har dog stået i skyggen af den foretrukne midtbanetrio bestående af Pedri, Sergio Busquets og Frenkie de Jong, mens Gavi desuden også har stået foran i køen om spilletid.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Det har fået Nicos profilerede portugisiske agent, Jorge Mendes, til at stille andre krav til Barca. Nico González skal have klart svar fra Barca omkring planerne for ham, og om der venter mere spilletid i næste sæson. Nico har mange tilbud om et skifte til sommer, og dem kan der potentielt blive lyttet til. Det melder avisen Sport.

Forud for den kommende sæson ventes ivorianske Franck Kessié også at lande på den catalanske midtbane, hvilket ikke just vil gøre konkurrencen på positionerne mindre.

.:FORSIDE:.