Avis: Neymar er klar til at sige undskyld

FCBARCELONA.DK - 24.06.19

© Getty Images

Neymar er udmærket klar over, at mange Barca-fans er imod hans mulige tilbagevenden til klubben. Derfor er han i følge en lokal avis klar til at give en offentlig undskyldning for den måde han rejste på.

Neymars skifte til PSG for to år siden skabte en enorm polemik og skuffede millioner af Barca-fans. Brasilianeren valgte at købe sig fri af sin kontrakt fordi PSG tilbød ham en hovedrolle og en højere løn.

Mange Barca-fans mener derfor ikke at Neymar er velkommen tilbage, hvis han skulle ønske dette. Den modstand er angriberen udmærket klar over og i følge avisen Sport, har han overfor klubben meldt sig klar til, at give en offentlig undskyldning.

Den vil angiveligt bestå i en erkendelse af, at han aldrig skulle være rejst og at han fortryder sin tur til PSG. Dernæst vil han undskylde den måde skiftet skete på og al polemikken det førte med sig.

Om en undskyldning vil have indflydelse på de mange fans der er imod hans tilbagevenden, vil tiden vise, vel at mærke hvis skiftet tilbage til Barca bliver en realitet.

.:FORSIDE:.