fbpx
Annonce

Avis: Neymar bliver klar til returkampen

Anders Lang Jensen - 06.03.21

// PSG // Neymar


Selvom brasilianske Neymar missede det første opgør i Champions League mod Barca, havde franskmændene ikke problemer med at besejre catalanerne. Nu tyder meget på, at brasilianeren bliver klar til returkampen.

Det var en ulykkelig Neymar, der missede det første opgør på Camp Nou, og allerede dengang var det tvivlsomt, om brasilianeren overhovedet ville nå at vende tilbage til returkampen i Paris. Folk tæt på den sydamerikanske offensivstjerne er dog optimistiske på Neymars vegne.

Ifølge den franske avis L'Equipe ser Neymar nemlig ud til at kunne spille for pariserne i kampen på onsdag, hvor det er første gang, at angriberen skal møde sin tidligere klub. Det har avisen snakket med en kilde tæt på Neymar om.

Dermed ligner det, at PSG får hjælp af deres offensivstjerne i opgøret, hvor de i forvejen står med det ene ben i kvartfinalen efter den knusende 4-1-sejr over Barca på udebane.

.:FORSIDE:.