fbpx
Annonce

Avis: Neymar afviser at forlænge med PSG

Rune Stentoft Arlbjørn - 19.11.19

© Getty Images
// Neymar

Eric Abidal satte forleden gang i spekulationerne om en genforening med Neymar, da han sagde brasilianeren stadig er en mulighed på trods af striden mellem ham og Barca. Neymar selv håber dog stadig på et skifte til Barca.

Den eneste grund til Neymar ikke er tilbage i Barca på nuværende tidspunkt skyldes PSG-ejer Nasser Al-Khelaifi, der forhindrede et skifte tilbage i sommeren. I PSG er Neymar dog blevet tilgivet og på det seneste har de endda forsøgt at forlænge kontrakten med brasilianeren.

Neymar skrev en kontrakt til 2022, da hans skiftede til Barca i 2017. Den forsøger PSG at forlænge med tre år yderligere til 2025, men Neymars far, der tager sig af forhandlingerne, stiller nærmest absurd høje krav til den franske klub, hvilket gør det svært at nå til enighed.

Samtidig skriver den catalanske avis Sport, at Neymar indtil nu har nægtet at forlænge med den franske klub, fordi han kun har i hovedet at vende tilbage til Barca. Lige nu overvejer Barca også om klubben skal gøre endnu et forsøg på at hente Neymar næste sommer. Det sidste ord er nok ikke skrevet i denne sag.

.:FORSIDE:.