fbpx
Annonce

Avis: Newcastle vil hente Memphis Depay til januar

Markus Johannessen - 08.10.22

// Memphis Depay

Memphis Depay var tæt på at forlade Barca i sommerens transfervindue og blev både rygtet til Premier League og Seria A. Han endte med at fortsætte på Camp Nou, men nu er Newcastle angiveligt ude efter ham.

Alt imens hollænderen er ved at komme sig ovenpå den skade, som han pådrog sig i en landskamp mod Polen, forbereder Newcastle United sig efter sigende på at hente ham til januar. 

Ifølge den catalanske avis Sport, holdt den nordengelske klub allerede øje med den 28-årige angriber i sommerens transfervindue, hvor der var konkurrence fra både Juventus, Tottenham og West Ham. Nu lader det til, at 'Toon Army' vil gøre alvor af interessen når næste lejlighed byder sig, hvilket er januar måneds transfervindue.

Artiklen fortsætter under annoncen


Memphis Depay har tidligere udtalt, at hans krav for at skifte hjemmebane var en Champions League-deltagelse, samt de bedste økonomiske forhold. Førstnævnte kan Newcastle ikke tilbyde, men den nyrige klub vil angiveligt lokke hollænderen med deres robuste økonomi, hvilket også forbedrer deres chancer for at opnå de store sportslige ambitioner, som de har, blandt andet at komme med i Champions League. 

Memphis Depay har tidligere spillet i engelske Premier League for Manchester United, hvilket aldrig blev en succes. Han fik vendt udviklingen 180 grader, da han skiftede til franske Lyon og blev en fremtrædende rolle i deres offensiv. 

Ifølge avisen Sport er den hollandske angriber fortsat ikke afvisende overfor at forlade Camp Nou, hvis den rigtige mulighed tilbyder sig. Det er angiveligt både catalanernes og Memphis' mål, at angriberen viser gode takter til VM og bliver revalueret af europæiske storklubber, som potentielt kunne blive hans næste destination.

.:FORSIDE:.