Avis: Newcastle har indledt dialog med Coutinho

Anders Lang Jensen - 27.05.20

© Getty Images

Hos Barca forventer man at brasilianske Philippe Coutinho vender tilbage til Camp Nou fra Bayern München. Et salg af offensivspilleren er hvad man ønsker og engelske Newcastle er angiveligt klar ved forhandlingsbordet.

Tingene kan i de kommende uger ændre sig markant hos den nordengelske storklub Newcastle United. Stenrige saudiarabiske købere står meget vel snart med ejerskabet af Premier League-klubben og det betyder et større økonomisk råderum til transfers.

Det kan ifølge avisen Mundo Deportivo være positivt nyt for Barca. Ifølge avisen har Newcastle nemlig allerede forhørt sig hos Philippe Coutinho for at slå fast, at englænderne er interesserede i brasilianeren. Skulle Newcastles ejerskifte falde på plads, kan Barca have en oplagt klub at sælge Philippe Coutinho til.

Newcastle står samtidig og skal have en erfaren træner, hvor Mauricio Pochettino og Rafa Benitez er varme emner. De skulle begge have nikket til et køb af Coutinho, som en af klubbens kommende nøglespillere.

Premier League ligner i i det hele taget den mest sandsynlige destination for Coutinho. Større klubber som Manchester United, Tottenham og Chelsea har alle været meldt interesserede, men angiveligt er interessen størst hos de måske kommende nyrige Newcastle.

.:FORSIDE:.