fbpx
Annonce

Avis: Neto vil væk til sommer

FCBARCELONA.DK - 07.02.21

© Getty Images
// Neto

Barcas reservekeeper Neto fik sig en kold dukkert, da Koeman så bort fra ham til pokalkampen mod Granada i onsdags. Det skulle i følge avisen Marca være den berømte dråbe, der nu får brasilianeren til at søge væk til sommer.

Neto gider ikke mere! Det skulle være konklusionen efter at Koeman valgte at stille med Ter Stegen i onsdagens opgør mod Granada i Copa del Rey, en turnering hvor der ellers er tradition for, at Barca bruger sin reservemålmand, så han også får lidt spilletid.

Ter Stegen spiller kampene i La Liga og i Champions League, mens Neto var tiltænkt Copa del Rey. Neto spillede da også de første runder mod Cornellá og Rayo Vallecano, men mod Granada tog han plads på bænken.

Da Koeman på sit pressemøde i går blev spurgt om sit valg var svaret: 'Jeg er ikke en træner der er tilhænger af, at man lader andenmålmanden spille pokalturneringen'.

Dermed ser det efterhånden svært ud med spilletiden for Neto, der ikke har en chance for at slå Ter Stegen af pinden. Nu fortæller avisen Marca, at det får Neto til at søge væk til sommer, noget han også forsøgte i januar, men her ville Barca ikke slippe ham.

Det gør de med stor sandsynlighed til sommer, for ingen har interesse i, at holde på en spiller der vil væk. Det vil dog kræve at en klub betaler hvad Barca mener Neto er værd og det skulle i følge Marca være 15 mio. euro.

.:FORSIDE:.