fbpx
Annonce

Avis: Mourinho vil tale Bellerín-skifte med Barca

Peter Vyff - 25.11.22

// Hector Bellerín

Bellerín har haft det svært på Camp Nou, siden han i sommer forlod Arsenal. Catalaneren kan derfor nu være på vej til AS Roma, hvor italienernes træner José Mourinho eftersigende ønske at tilknytte forsvarsspilleren.

Barca forstærkede sig til sidst i transfervinduet med Héctor Bellerín, som blev hentet transferfrit hos Arsenal. Catalaneren har dog ikke formået at bide sig fast i startopstillingen, selvom han er holdets eneste naturlige højre back.

Den tidligere landsholdsspiller kan derfor allerede være på vej videre, og ifølge avisen Mundo Deportivo, har José Mourinho taget kontrakt til Barca for at diskutere en transfer omhandlende Bellerín. Portugiseren, som står i spidsen for AS Roma, ønsker eftersigende allerede at hente backen til årsskiftet, hvor transfervinduet åbner igen.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Den 27-årige Bellerín betragtes af Mourinho som den ideelle højre back i hans foretrukne 3-5-2 system, som i denne sæson har ført AS Roma til en øjeblikkelig 7. plads i Serie A. Italienerne er derfor ekstremt opsatte på at hente backen, og der arbejdes angiveligt både på et købs -og lejescenarie.

Barca skulle ifølge Mundo Deportivo være klar til at sælge Bellerín, da ledelsen eftersigende arbejder på at hente en ny højre back til årsskiftet. Bellerín selv menes dog at ønske at tilslutte sig Real Betis, hvor han tidligere har optrådt, hvis det ikke lykkedes at slå igennem på Camp Nou.

Det lader dog til, uanset udfaldet, at Belleríns tid på Camp Nou nærmer sig slutningen, selvom han kun har tilbragt lidt over to måneder i klubben.

 

.:FORSIDE:.