fbpx
Annonce

Avis: Messi kan forlænge i morgen eller den 29. juni

Rune Stentoft Arlbjørn - 23.06.21

// Lionel Messi


Lionel Messis har fødselsdag i morgen og derfor spekulerer de catalanske medier i om argentinerens forlængelse bliver meldt ud her. Et bud på en anden dato kan også være på Joan Laportas fødselsdag den 29. juni.

Der er nok ikke nogen tvivl om, at alle Barca-fans drømmer om og håber på, at Lionel Messi snart forlænger sin kontrakt med den catalanske storklub. Den nuværende kontrakt står til at udløbe i næste uge onsdag den 30. juni.

Det ville selvfølgelig have været bedre hvis Messi allerede havde forlænget med catalanerne, men når det ikke er sket, hvilken dag kan så være bedre at melde en forlængelse ud end den 24. juni, hvor Messi bliver 34 år?

Med de langtrukne forhandlinger med Messi om en ny kontrakt kan det tænkes, at klubben og Messi selv planlægger at forlænge kontrakten den 24. juni om to dage. Det vil give god mening, at offentliggøre forlængelsen den dag.

Hvis det ikke bliver den 24. juni kan en anden dato måske være den 29. juni, hvor Joan Laporta har fødselsdag. Barca-præsidenten vil sikkert være henrykt over, at få en forlængelse i hus med verdens bedste fodboldspiller den dag han fylder 59 år.

.:FORSIDE:.