fbpx
Annonce

Avis: Marcos Alonso bliver Barcas næste forstærkning

FCBARCELONA.DK - 06.08.22

// Marcos Alonso

Meget tyder på at Barca får endnu en forstærkning indenfor meget få dage. Der er tale om venstrebacken Marcos Alonso, der angiveligt har taget afsked med de ansatte i Chelsea for at tage til Barcelona for at skrive under.

Det er avisen Mundo Deportivo der beretter om den seneste udvikling omkring den 31-årige Marcos Alonso. Han har angiveligt fået grønt lys til at forlade Chelsea, efter at London-klubben har offentliggjort købet af den tidligere Barca-spiller Marc Cucurella.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Der er ingen meldinger om enighed mellem Barca og Chelsea om vilkårene for en handel med Alonso, men der har givetvis været dialog om venstrebacken og måske man er blevet enig uden at pressen har opsnappet det.

Der er spekulationer om at Marcos Alonsons skifte til Baca allerede vil finde sted i denne weekend, i det mindste med en udmelding om en principaftale der afhænger af lægetjek og underskrift på papirerene.

Er der hold i historien fra Mundo Deportivo får Barca endelig et alternativ til Jordi Alba, der de senere sæsoner har været eneste venstre back i truppen.





.:FORSIDE:.