fbpx
Annonce

Avis: Man City ikke længere en mulighed for Messi

Rune Stentoft Arlbjørn - 05.05.21

// Lionel Messi


Manchester City har gennem årene været sat i forbindelse med Messi. Det skete særligt sidste sommer, da argentineren ville væk fra Barca. Nu meldes det dog, at den engelske klub ikke længere er en mulighed for argentineren.

Den catalanske avis Sport skriver, at det ikke længere er muligt for Messi at skifte til Manchester City efter denne sæson. Det skulle angiveligt være den engelske klub, som mener, at de ikke kan hente verdens bedste fodboldspiller til England.

Sidste sommer lignede Manchester City ellers den mest sandsynlige nye klub til Messi, da han ville væk. Englænderne var angiveligt klar med et vildt bud på Messi til Barca på 100 mio. euro plus de tre spillere Eric Garcia, Bernardo Silva og Gabriel Jesus, men Bartomeu stod fast og nægtede at sælge klubbens stjerne.

Tidligere her i foråret har der været lignende meldinger fremme om, at Manchester City har opgivet at hente Messi til deres klub. Dengang lød det, at Manchester City havde trukket sig fra kampen om Messi, fordi det så ud til, at han ville forlænge med Barca.

Dermed ser det ud til, at der kun er to muligheder tilbage for Messi, hvis han vil blive på højeste niveau i europæisk fodbold. Han kan blive i Barca eller tage til Paris Saint-Germain, men noget kunne tyde på, at den franske klub også er ved at trække sig fra ræset om den 33-årige argentiner.

I weekenden kunne den franske avis L'Équipe således fortælle, at PSG ikke længere har det som førsteprioritet at hente Messi til klubben til sommer. Det skyldes, at Messi tilsyneladende er meget tæt på at forlænge med catalanerne. I stedet har PSG rettet fokus på at forlænge med Mbappé.

.:FORSIDE:.