fbpx
Annonce

Avis: Liverpool klar med 90 mio. euro for Dembélé

Anders Lang Jensen - 31.03.20

© Getty Images
// Ousmane Dembélé

Dembélés tid i Barca har været konstant plaget af skader og alt andet end kontinuerlige præstationer. Franskmanden er i gang med et genoptræningsforløb efter en operation i baglåret, men alligevel meldes Liverpool interesseret.

De mange episoder for den 22-årige offensivspiller i sin tid på Camp Nou har fået Barca til at genoverveje Dembélés fremtid i det catalanske. Ledelsen arbejder på mange andre profilerede offensivspillere, og derfor kan et salg af franskmanden blive et tema, hvis interessen skulle opstå.

Netop interesse i Ousmane Dembélé skulle være tilstede fra engelske Liverpool. Ifølge avisen Sport er englændernes tyske manager Jürgen Klopp vild med Dembélé som fodboldspiller, og angiveligt skulle Liverpool være klar til at overtage franskmanden efter sæsonen.

Økonomisk vil Barca naturligvis ikke give slip på den 22-årige kantspiller uden videre, men ifølge avisen skulle Liverpool være klar med et beløb på op til 90 millioner euro.

Skulle en interesseret klub stå klar med så højt et beløb for problemramte Dembélé, vil Barca med stor sandsynlighed være åbne overfor en afsked af den tidligere Dortmund-profil. Barca betalte selv 120 millioner euro i 2017 for at hente franskmanden i Tyskland.

.:FORSIDE:.