fbpx
Annonce

Avis: Lautaro kan købes fri for 110 mio. euro

FCBARCELONA.DK - 21.11.19

© Getty Images
// Lautaro Martínez

Inter-angriberen Lautaro Martínez sættes på rygtebørsen i forbindelse med Barca og nu fortæller avisen Corriere dello Sport, at angriberen kan hentes til en fordelagtig pris til sommer.

Barca er på udkig efter en afløser for Luis Suárez, der med sine 32 år er i sin karrieres efterår. En af dem man holder nøje øje med, er Inters 22-årige angriber Lautaro Martínez. Lautaro Martínez er argentiner og spiller sammen med Messi på landsholdet og det samarbejde vil de begge angiveligt gerne udvidde til også at omfatte Barca.

Lautaro Martínez er dog en dyr herre, men Corriere dello Sport mener at vide, at spilleren har en noget speciel klausul i sin kontrakt. Her skulle der stå, at prisen på ham er fastsat til 110 mio. euro i en kort periode på to uger i juli måned.

I Italien findes der ikke frikøbsklausuler, som det er tilfældet i Spanien. Derfor kræver det normalt svære forhandlinger at hente en spiller fra Serie A, men er der hold i nyheden fra Corriere dello Sport, har Barca altså chancen for at slå til i juli måned til en pris på 110 mio. euro, uden at man skal forhandle med den italienske klub.

110 mio. euro vil stadig være en høj pris, men mindre end Barca har betalt for spillere som Coutinho, Dembélé og Griezmann. Samtidig vurderes prisen meget lavere en den reelle markedspris på den argentinske angriber, som Inter med garanti ikke ønsker at sælge.

Spørgsmålet er så om Barca vil udnytte muligheden når man når til juli måned. Sikkert er det i hvert fald, at man holder nøje øje med den 22-årige angriber.

.:FORSIDE:.