fbpx
Annonce

Medie: Laporta mødtes med Messis far i Barcelona

Simon Arun Vrábel - 22.02.23

// Lionel Messi // Joan Laporta

Alt imens Messi blev spottet i Barcelonas gader tidligere på ugen forlyder det nu, at Messis far, Jorge Messi, i sidste uge mødtes med Barca-præsident Joan Laporta. Her skulle man blandt andet have talt om Messi mulige fremtid på Camp Nou.

Selvom spekulationerne om Messis fremtid er mange, så er faktum, at argentineren endnu ikke har underskrevet en forlængelse med PSG. Det gør, at døren forsat er åben for et comeback til Barca og det var muligvis også derfor, at Jorge Messi og Joan Laporta angiveligt mødtes i sidste uge.

Mandag aften blev Messi set i Barcelonas gader, da han var ude at spise med Sergio Busquets, Jordi Alba og deres respektive koner, men noget tyder på, at Lionel Messi ikke var det eneste familiemedlem, som har været i Barcelona på det seneste. Radiostationen Catalunya Ràdio, som normalt er særdeles godt informeret, afslørede tirsdag et møde mellem Barca-præsident Joan Laporta og Messis far.

Artiklen fortsætter under annoncen


Formelt set har Messi intet med Barca at gøre, da han er på kontrakt med franske PSG. Alligevel har argentineren en kæmpe betydning for Barca og der er ingen tvivl om, at Laporta arbejder hårdt for at fastholde det gode forhold imellem Messi og klubben. Samtidig har Messi endnu ikke besluttet sig for hvor hans fremtid ligger og selvom det økonomisk ser svært ud, så er der ingen tvivl om, at Laporta har brugt mødet til at afklare hvilke muligheder der måtte være for at hente Messi hjem.

Ifølge Catalunya Radio skulle Laporta også have spurgt ind til de nylige og hårde beskyldninger fra Messis bror, Matías Messi. Selvom parterne offentligt har begravet stridsøksen, så har Laporta ønsket at sikre sig, at der blot var tale om nogle dumme udtalelser, som ikke afspejler Messis faktiske følelser. Laporta drømmer nemlig forsat om, at Messi kan afslutte karrieren i Barca hvilket vil afslutte argentinerens fantastiske karriere og samtidig vil det være et godt rygstød for Laportas arbejde som præsident for klubben.

Ingen af de to parter har dog bekræftet mødet offentligt og derfor forbliver mødet og dets agenda ved spekulationerne. Alligevel er det dog interessant, at Jorge Messi har taget sig tiden til at mødes med Barca, for det ville han ikke gøre, hvis døren var helt og aldeles lukket.

.:FORSIDE:.