fbpx
Annonce

Avis: Kun Guardiola kan lokke Sergi Roberto væk

Rune Stentoft Arlbjørn - 10.06.21

// Sergi Roberto // Pep Guardiola


Hvis man skal dømme ud fra de seneste meldinger, er Barca angiveligt klar til at sende Sergi Roberto videre i karrieren denne sommer. Nu meldes det, at den catalanske midtbanespiller kun vil væk, hvis han genforenes med Guardiola.

I de seneste dage har den catalanske avis Sport fortalt om Barcas interesse for forsvarsspilleren Aymeric Laporte fra Manchester City, som angiveligt leder efter en vej ud af den engelske klub. Samtidig menes Guardiola at have et ønske om at hente Sergi Roberto.

Der har derfor været talt om, at en byttehandel med Laporte og Sergi Roberto kan finde sted mellem Manchester City og Barca. Det kræver selvfølgelig, at Laporte vil til Barca og at Sergi Roberto kan se sig selv i Manchester City.

Det kan faktisk godt lade sig gøre, fortæller netop avisen Sport. Sergi Roberto vil ikke væk fra Barca, men hvis han absolut skal skifte klub denne sommer, så vil han kun til en klub, hvor Pep Guardiola er træner. Det er Barca-legenden som bekendt stadig i Manchester City, hvorfor en byttehandel er mulig.

Sergi Roberto har et specielt forhold til Pep Guardiola, da det netop var den tidligere Barca-træner, som gav midtbanespilleren debut for catalanernes førstehold. Af den grund kan Sergi Roberto være interesseret i at arbejde sammen med Guardiola igen.

.:FORSIDE:.