fbpx

Avis: Koundé får lov til at tale med andre klubber

Simon Arun Vrábel - 08.02.24

// Jules Koundé

Pau Cubarsís flotte gennembrud på førsteholdet har øget konkurrencen i forsvaret, hvilket er gået ud over Koundés spilletid. Nu har klubbens ledelse angiveligt har givet franskmanden lov til at tale med andre klubber.

Lige siden Jules Koundé ankom til Barca i 2022, har franskmanden haft svært ved at tilkæmpe sig en fast plads i den centrale del af det catalanske forsvar. Nu lader det til, at Pau Cubarsí’s flotte debut kan betyde et definitivt farvel til Barca, som håber på et stort bud på forsvarsspilleren.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Koundé har ellers ikke været plaget af skader, men skiftende træner, indkøbet af Andreas Christensen og Iñigo Martínez samt flotte præstationer af Ronald Araújo og nu Pau Cubarsí har gjort tilværelsen svær for Koundé. Samtidig har niveauet ikke været højere end holdkammeraternes og hans spil har været præget af en del fejl.

Som konsekvens af et overbemandet centralt forsvar, har Koundé af flere omgange været placeret på højrebacken, men desværre uden den store succes. Især i kampene imod større og mere veletablerede hold, har Koundé ikke kunne stå distancen på højrebacken, og ankomsten af João Cancelo og nu også Hectór Fort, har også gjort den plads overbemandet.

Konsekvensen er derfor, at den sportslige ledelse angiveligt har givet Koundé besked på, at han gerne må lytte på tilbud fra andre klubber, dog uden at nogen beslutning allerede er hugget i sten. Ledelsen håber, at Koundé, som har en estimeret markedsværdi på 60 millioner euro, kan hive et par meget store tilbud hjem, og derfor afsøger man altså mulighederne.

Koundé ankom fra Sevilla i sommeren 2022, og siden da er det blevet til 69 kampe i Barca-trøjen.



 

.:FORSIDE:.